Sorø Summer, Bier På Biblioteket

Gå på opdagelse i de vilde biers univers med naturformidlerne fra Kongskilde Naturcenter.

Adopter en stenhumle og find ud af, hvordan du kan hjælpe de vilde bier.

Har du nogensinde set en vild bi helt tæt på? Ved du hvad bierne spiser, eller hvor de sover om natten?

Kom på besøg i de vilde biers verden. Her kan du adoptere en vild bi, og få taget et portræt i vores bifotomat, få blomsterfrø så du kan så din bis livret. Vi tager stereolupper med, så du kan zoome helt ind på bierne og undersøge dem. Gå på opdagelse på vores kæmpe biplakat og find din nye yndlings bi.

I perioden fra den 5. aug. til den 30. sep. kan du desuden låne vores nye bi-rygsæk med hjem, hvis du vil hjælpe de vilde bier, hvor du bor. I rygsækken er der lege og inspiration til, hvordan du kan bygge bihoteller, og sørge for at der er mad og drikke til din vilde bi.

I kan også deltage i en konkurrence om en taske fyldt med undersøgelsesudstyr. I rygsækken kan I læse, hvordan I deltager.

Rygsækken kan lånes på biblioteket i Sorø eller Dianalund. Den kan også bestilles til afhentning i Stenlille.

Arrangementet den 5. aug. finder sted på Sorø Bibliotek. Både arrangementet og lån af rygsække er gratis og kræver ingen tilmelding.

Værd at vide om Kongskilde Naturcenter

Hvad er Kongskilde Naturcenter?

Kongskilde Naturcenter er organiseret som en forening. Foreningen Kongskilde Naturcenter har indgået et partnerskab med Sorø Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm og disse tre parter driver sammen Kongskilde Naturcenter.

Naturstyrelsen Storstrøm stiller bygninger og arealer til rådighed, Sorø Kommune bidrager med et økonomisk tilskud til naturcenterets aktiviteter og til driften, og Foreningen Kongskilde Naturcenter fylder rammerne ud med aktiviteter.

Naturcenterets målguppe er meget bred og tæller blandt andet dagtilbud, skoler, lærere, pædagoger, børnefamilier, studerende og andre voksne.


Kongskilde Naturcenter byder på en naturvidenskabelig rejse langs Susåen

Vi kombinerer friluftsliv og naturvidenskab i vores projekt: En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen. Formålet er at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og komme ud i naturen omkring Susåen.

Kongskilde Naturcenter har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Friluftsrådet til at skabe en oplevelsesrejse langs Susåen. Rejsens destinationer består af basecamps med oplevelser, der skal få flere mellemtrinselever og deres familier ud for at udforske naturens kræfter.


Find rundt i området ved Kongskilde Naturcenter

Kort over området ved Kongskilde Naturcenter

Vil du være en af vores frivillige?

Kom til “Frivillig Formiddag”

Den første tirsdag i hver måned er naturcenteret værter for “Frivillig Formiddag”. Vi mødes over kaffe, te og hjemmebag, hygger, griner, reparerer, istandsætter, fikser, syr gardiner, pakker frø i poser, kløver brænde og meget andet.

I løbet af året hjælper de frivillige med formidling, forløb for skoleklasser og børnehaver, offentlige arrangementer, naturklub og meget andet, og man byder selv ind der, hvor man har tid og lyst til at være med.

Fælles for de frivillige er ønsket om at være med i et meningsfuldt socialt fællesskab, kærlighed til området omkring Tystrup-Bavelse, og ønske om at give deres egen naturglæde videre til andre børn og voksne.

©2022 Kongskilde Naturcenter – der tages forbehold for fejl og ændringer i aktiviteter – webdesign: nisted-bruun.dk


Kongskilde Naturcenter
Skælskørvej 29
4180 Sorø
Parkering på Skælskørvej 34

kontakt@kongskildenaturcenter.dk

CVR 41296615