Naturen i området

Kongskilde Naturcenter er omgivet af storslået natur

Istidslandskabet byder på stejle bakker, enge, skove, søer, bække, kilder og den dybe Tystrup sø. Udstillingen i den gamle vandmølle er et godt udgangspunkt for at få information om området, som kan opleves via stisystemer eller fra vandsiden. Se “Friluftsliv i området” for hvordan friluftsliv og natur går op i en højere enhed ved Kongskilde Naturcenter.

Uovertruffen udsigt fra affaldsbjerg

Efter en kort, men stejl vandretur til toppen af Bjerget, mødes man af en imponerende udsigt. Men der gemmer sig en hemmelighed inde i bakken. Bjerget ved den tidligere Kongskilde Friluftsgård når i dag op i 49 meter over havets overflade. I gamle dage var bakken kun 36 meter høj, og efter at der i 60-erne var blevet gravet tomt for grus, var der kun et stort hul tilbage. I 1970-erne og 80-erne blev hullet fyldt op med alverdens affald, både af private og kommuner. Det var før, at der var lovgivning på området, så i dag er der ikke megen viden om, hvad der gemmer sig i Bjerget. Deponiet blev dækket af 100.000 m3 jord bl.a. fra jordrensningsanlæg; men også af affald fra behandlet kryolit (indeholder bl.a. grundstofferne fluor og aluminium, som er giftige) fra Grønland.

Links til yderligere information om den unikke natur i området

Læs om natur, dyreliv, seværdigheder og meget mere på Naturstyrelsens hjemmeside
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/tystrup-bavelse/

Området inklusiv Tystrup sø er fredet og beskyttet både via natura 2000 og §3 beskyttelse.

Natura 2000 handleplan for Kongskilde og Susåen:
https://mst.dk/media/115864/163_susaa_handleplan.pdf

Naturstyrelsens driftsplan for Kongskilde og Susåen:
https://naturstyrelsen.dk/media/165076/driftsplan-storstroem-kongskilde-susaa.pdf

Værd at vide om Kongskilde Naturcenter

Hvad er Kongskilde Naturcenter?

Kongskilde Naturcenter er organiseret som en forening. Foreningen Kongskilde Naturcenter har indgået et partnerskab med Sorø Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm og disse tre parter driver sammen Kongskilde Naturcenter.

Naturstyrelsen Storstrøm stiller bygninger og arealer til rådighed, Sorø Kommune bidrager med et økonomisk tilskud til naturcenterets aktiviteter og til driften, og Foreningen Kongskilde Naturcenter fylder rammerne ud med aktiviteter.

Naturcenterets målguppe er meget bred og tæller blandt andet dagtilbud, skoler, lærere, pædagoger, børnefamilier, studerende og andre voksne.


Kongskilde Naturcenter byder på en naturvidenskabelig rejse langs Susåen

Vi kombinerer friluftsliv og naturvidenskab i vores projekt: En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen. Formålet er at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og komme ud i naturen omkring Susåen.

Kongskilde Naturcenter har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Friluftsrådet til at skabe en oplevelsesrejse langs Susåen. Rejsens destinationer består af basecamps med oplevelser, der skal få flere mellemtrinselever og deres familier ud for at udforske naturens kræfter.


Find rundt i området ved Kongskilde Naturcenter

Kort over området ved Kongskilde Naturcenter

Vil du være en af vores frivillige?

Kom til “Frivillig Formiddag”

Den første tirsdag i hver måned er naturcenteret værter for “Frivillig Formiddag”. Vi mødes over kaffe, te og hjemmebag, hygger, griner, reparerer, istandsætter, fikser, syr gardiner, pakker frø i poser, kløver brænde og meget andet.

I løbet af året hjælper de frivillige med formidling, forløb for skoleklasser og børnehaver, offentlige arrangementer, naturklub og meget andet, og man byder selv ind der, hvor man har tid og lyst til at være med.

Fælles for de frivillige er ønsket om at være med i et meningsfuldt socialt fællesskab, kærlighed til området omkring Tystrup-Bavelse, og ønske om at give deres egen naturglæde videre til andre børn og voksne.

©2022 Kongskilde Naturcenter – der tages forbehold for fejl og ændringer i aktiviteter – webdesign: nisted-bruun.dk


Kongskilde Naturcenter
Skælskørvej 29
4180 Sorø
Parkering på Skælskørvej 34

kontakt@kongskildenaturcenter.dk

CVR 41296615