En af naturens mest fascinerende begivenheder.
Når Månen bevæger sig ind foran Solen, ændrer lyset sig, naturen bliver stille, og vi får mulighed for at opleve en sjælden delvis solformørkelse. I Danmark vil op til 86 % af Solen være dækket, og først i 2048 får vi mulighed for at opleve en lige så markant solformørkelse igen.
Vi starter aftenen omkring bålet, hvor vi hygger med medbragte madpakker, laver popcorn over bålet og nyder sensommeraftenen.
Herefter kan både børn og voksne deltage i kreative aktiviteter og naturformidling med fokus på Solens betydning for livet på Jorden – blandt andet solmaling med planter.
Når solformørkelsen topper, samles vi og oplever naturens store lysshow sammen.
Vi udleverer godkendte solformørkelsesbriller til alle deltagere. Af hensyn til øjnene må man aldrig kigge direkte på Solen uden godkendte solformørkelsesbriller.
Arrangementet finder sted onsdag den 12. august 2026 kl. 17.00–21.00 på Fugledegaard, Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede
Det er gratis, men kræver tilmelding.
Husk at medbringe:
• Madpakke eller aftensmad
• Drikkevarer
• Service og bestik
• Tøj efter vejret
• Eventuelt et tæppe at sidde på
Vi sørger for:
Bål og popcorn
Solformørkelsesbriller
Aktiviteter og naturformidling for hele familien
Fugledegaard holder desuden café og udstilling åben, og det bliver muligt at følge solformørkelsen live på storskærm.
Arrangementet er en del af det landsdækkende projekt Den Livgivende Sol – Lys og skygge i Krible Krable-universet, som sætter fokus på Solens betydning for naturen og livet omkring os.
Vi glæder os til at dele denne helt særlige naturoplevelse med jer!
Kongskilde Naturcenter er organiseret som en forening. Foreningen Kongskilde Naturcenter har indgået et partnerskab med Sorø Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm og disse tre parter driver sammen Kongskilde Naturcenter.
Naturstyrelsen Storstrøm stiller bygninger og arealer til rådighed, Sorø Kommune bidrager med et økonomisk tilskud til naturcenterets aktiviteter og til driften, og Foreningen Kongskilde Naturcenter fylder rammerne ud med aktiviteter.
Naturcenterets målguppe er meget bred og tæller blandt andet dagtilbud, skoler, lærere, pædagoger, børnefamilier, studerende og andre voksne.
Den første tirsdag i hver måned er naturcenteret værter for “Frivillig Formiddag”. Vi mødes over kaffe, te og hjemmebag, hygger, griner, reparerer, istandsætter, fikser, syr gardiner, pakker frø i poser, kløver brænde og meget andet.
I løbet af året hjælper de frivillige med formidling, forløb for skoleklasser og børnehaver, offentlige arrangementer, naturklub og meget andet, og man byder selv ind der, hvor man har tid og lyst til at være med.
Fælles for de frivillige er ønsket om at være med i et meningsfuldt socialt fællesskab, kærlighed til området omkring Tystrup-Bavelse, og ønske om at give deres egen naturglæde videre til andre børn og voksne.
©2022 Kongskilde Naturcenter – der tages forbehold for fejl og ændringer i aktiviteter – webdesign: nisted-bruun.dk
Kongskilde Naturcenter
Skælskørvej 29
4180 Sorø
Parkering på Skælskørvej 34
kontakt@kongskildenaturcenter.dk
CVR 41296615