Nat i Naturen

Lort eller Lagkage?

Oplev naturens skjulte skatte med Kongskilde Naturcenter og Naturstyrelsen

Hvad er egentlig lort og hvad er lagkage? Under Nat i Naturen 2026 inviterer Kongskilde Naturcenter og Naturstyrelsen dig til at udforske naturens modsætninger i arrangementet "Lort eller Lagkage?".

Mange af os holder os væk fra naturen af frygt for mudder, insekter eller "beskidte" elementer. Men netop disse dele er afgørende for biodiversiteten. Gennem leg, viden og sanselige oplevelser vil vi give dig mod på at opleve naturen på nye måder uden at små ubehag bliver en barriere.

Aktiviteter

Når I ankommer til parkeringspladsen på Skælskørvej nr. 34, tager vi imod jer ved kortet. Her får I en pandelampe og en sankekurv, inden I følger lanternesporet gennem istidslandskabet.

Ved Skovkrogen Lejrplads kan prøve forskellige lorteaktiviteter. Gæt en lort. Hvem spiser hvad? Tag på lortesafari. Hvem bor i lorten? Kig på lort i mini mikroskoper, og prøv lortefernisering. Hvad lorten fortæller os om dyrenes levevis ude i nattemørket.

På Kongskilde Naturcenter kan også lave din egen lagkage over bål. Saml vilde bær, bag pandekager, ryst din egen flødeskum og konstruer din egen lagkage lavet over og ved bålet.

Udforsk istidslandskabet, og bliv introduceret til bålhytter, shelterpladser og andre friluftsfaciliteter. Shelterne er booket hele natten, så har du lyst til at overnatte i det fri, vil du kunne bruge alle shelterne i området uden at booke dem i forvejen, som du normalt ville skulle.

Du er velkommen til at overnatte i vores store, flotte rundshelter ved Skovkrogen Lejrplads, som er booket til jer fra 5. til 6. september, så tag sovepose og liggeunderlag med.

Hvem kan deltage?

Arrangementet henvender sig til alle, der vil opleve naturen på en anderledes måde.

Børnefamilier kan give børnene en sanselig naturoplevelse. Venner og par kan deltage i sjove og utraditionelle aktiviteter sammen. Personer med funktionsnedsættelser kan prøve friluftsliv i trygge rammer. Naturinteresserede kan lære mere om lokale økosystemer.

Praktisk information

Sted: Kongskilde Naturcenter, Skælskørvej 29, 4180 Sorø

Tid: 5. september 2026 fra kl. 16

Pris: Gratis

Tilmelding: Ikke nødvendig. Mød bare op!

Følg os på sociale medier for opdateringer og billeder fra arrangementet.

Værd at vide om Kongskilde Naturcenter

Hvad er Kongskilde Naturcenter?

Kongskilde Naturcenter er organiseret som en forening. Foreningen Kongskilde Naturcenter har indgået et partnerskab med Sorø Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm og disse tre parter driver sammen Kongskilde Naturcenter.

Naturstyrelsen Storstrøm stiller bygninger og arealer til rådighed, Sorø Kommune bidrager med et økonomisk tilskud til naturcenterets aktiviteter og til driften, og Foreningen Kongskilde Naturcenter fylder rammerne ud med aktiviteter.

Naturcenterets målguppe er meget bred og tæller blandt andet dagtilbud, skoler, lærere, pædagoger, børnefamilier, studerende og andre voksne.


Find rundt i området ved Kongskilde Naturcenter

Kort over området ved Kongskilde Naturcenter

Vil du være en af vores frivillige?

Kom til “Frivillig Formiddag”

Den første tirsdag i hver måned er naturcenteret værter for “Frivillig Formiddag”. Vi mødes over kaffe, te og hjemmebag, hygger, griner, reparerer, istandsætter, fikser, syr gardiner, pakker frø i poser, kløver brænde og meget andet.

I løbet af året hjælper de frivillige med formidling, forløb for skoleklasser og børnehaver, offentlige arrangementer, naturklub og meget andet, og man byder selv ind der, hvor man har tid og lyst til at være med.

Fælles for de frivillige er ønsket om at være med i et meningsfuldt socialt fællesskab, kærlighed til området omkring Tystrup-Bavelse, og ønske om at give deres egen naturglæde videre til andre børn og voksne.

©2022 Kongskilde Naturcenter – der tages forbehold for fejl og ændringer i aktiviteter – webdesign: nisted-bruun.dk


Kongskilde Naturcenter
Skælskørvej 29
4180 Sorø
Parkering på Skælskørvej 34

kontakt@kongskildenaturcenter.dk

CVR 41296615