Hvor er de vilde bier

Hvor kan de vilde bier bo? Og hvor kan de få mad?

Vi flyver, laver summende eksperimenter og måske kan vi også selv gøre noget for at hjælpe dem?

OM NATURKLUBBEN:
Naturklubben er en del af vores projekt: En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen. Vi vil gerne øge børns nysgerrighed og mod på naturvidenskab og natur. Vi arbejder med en undersøgende tilgang til naturvidenskab og det er børnenes eksperimenter og erfaringer der er i centrum.
Emnerne for naturklubben tager udgangspunkt i den natur der omgiver os, årstiden og en forankring i relevante verdensmål.
Naturklub starter altid med en fælles introduktion og aktivitet. Derefter er der en række poster med opgaver, som I kan udforske i jeres eget tempo. Naturklubben er noget vi skaber sammen, og vi håber, I kommer hjem med endnu mere nysgerrighed på naturvidenskab og natur.

HVEM KAN DELTAGE:
Alle er velkomne. Der er opgaver, der passer til børn fra dagtilbudsalderen til og med mellemtrinnet.

TILMELDING HER:

Din tilmelding er godkendt når vi har modtaget betaling på mobilepay til nr 40247929 (Kirsten B. Friis) . Se mere info via linket. Seneste frist for tilmelding er dagen før et arrangement kl. 12. Det giver os tid til at tilrettelægge programmet bedst muligt for jeres børn.

PRIS:
Børn under 1 år - Gratis
Børn over 1 år - 20 kr per barn
Familier med 3 eller flere børn over 1 år = 50 kr i alt

HVOR:
Kongskilde Naturcenter, Skælskørvej 29. Parkering v Skælskørvej 34.

Vi glæder os til at lave naturvidenskab i naturen med jer!

HVIS VI MÅ AFLYSE:
Sender vi jer en mail

Illustration: Dorte Abrahamsen

Værd at vide om Kongskilde Naturcenter

Hvad er Kongskilde Naturcenter?

Kongskilde Naturcenter er organiseret som en forening. Foreningen Kongskilde Naturcenter har indgået et partnerskab med Sorø Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm og disse tre parter driver sammen Kongskilde Naturcenter.

Naturstyrelsen Storstrøm stiller bygninger og arealer til rådighed, Sorø Kommune bidrager med et økonomisk tilskud til naturcenterets aktiviteter og til driften, og Foreningen Kongskilde Naturcenter fylder rammerne ud med aktiviteter.

Naturcenterets målguppe er meget bred og tæller blandt andet dagtilbud, skoler, lærere, pædagoger, børnefamilier, studerende og andre voksne.


Kongskilde Naturcenter byder på en naturvidenskabelig rejse langs Susåen

Vi kombinerer friluftsliv og naturvidenskab i vores projekt: En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen. Formålet er at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og komme ud i naturen omkring Susåen.

Kongskilde Naturcenter har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Friluftsrådet til at skabe en oplevelsesrejse langs Susåen. Rejsens destinationer består af basecamps med oplevelser, der skal få flere mellemtrinselever og deres familier ud for at udforske naturens kræfter.


Find rundt i området ved Kongskilde Naturcenter

Kort over området ved Kongskilde Naturcenter

Vil du være en af vores frivillige?

Kom til “Frivillig Formiddag”

Den første tirsdag i hver måned er naturcenteret værter for “Frivillig Formiddag”. Vi mødes over kaffe, te og hjemmebag, hygger, griner, reparerer, istandsætter, fikser, syr gardiner, pakker frø i poser, kløver brænde og meget andet.

I løbet af året hjælper de frivillige med formidling, forløb for skoleklasser og børnehaver, offentlige arrangementer, naturklub og meget andet, og man byder selv ind der, hvor man har tid og lyst til at være med.

Fælles for de frivillige er ønsket om at være med i et meningsfuldt socialt fællesskab, kærlighed til området omkring Tystrup-Bavelse, og ønske om at give deres egen naturglæde videre til andre børn og voksne.

©2022 Kongskilde Naturcenter – der tages forbehold for fejl og ændringer i aktiviteter – webdesign: nisted-bruun.dk


Kongskilde Naturcenter
Skælskørvej 29
4180 Sorø
Parkering på Skælskørvej 34

kontakt@kongskildenaturcenter.dk

CVR 41296615