Ansøgningsprocessen er afsluttet

Vi glæder os til snart at præsentere Kongskilde Naturcenters nye leder

Jobbet indebærer at drive og videreudvikle et naturcenter med fokus på:

  • natur- og kulturformidling med et attraktivt udbud af aktiviteter baseret på formidling af viden, færdigheder og holdninger til naturen og det at være en del af den
  • at tage initiativ til og koordinere tværgående initiativer og aktiviteter i hele Sorø Kommune
  • at udvikle nye formidlings- og læringsaktiviteter, udeundervisnings- og formid­lingskompetencer samt metoder og samarbejdsformer der understøtter disse i samspil med andre aktører

Vi forventer, at du som person føler stor kærlighed og forbundethed til naturen, og har lyst til og erfaring med at være med til at udbrede dette. Du har sandsynligvis god erfaring med

  • Natur- og kulturformidling
  • Udendørspædagogik, -læring og -didaktik og formidling heraf
  • Faglig og administrativ ledelse samt personaleledelse i mindre organisatorisk enhed – herunder at tage ansvar for daglig ledelse og økonomi
  • At motivere og engagere frivillige
  • At trives i en flad organisatorisk struktur, hvor du både er teamspiller og kan lide at tage selvstændigt ansvar

Læs mere om stillingen i stillings- og personprofilen på KongskildeNaturcenter.dk

Ansøgningsfrist 21. november 2024, kl. 14:00. Tiltrædelse pr. 1. januar 2025

Ring gerne til bestyrelsesformand Niels Crone Madsen på 2332 3103 for at høre nærmere.

Værd at vide om Kongskilde Naturcenter

Hvad er Kongskilde Naturcenter?

Kongskilde Naturcenter er organiseret som en forening. Foreningen Kongskilde Naturcenter har indgået et partnerskab med Sorø Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm og disse tre parter driver sammen Kongskilde Naturcenter.

Naturstyrelsen Storstrøm stiller bygninger og arealer til rådighed, Sorø Kommune bidrager med et økonomisk tilskud til naturcenterets aktiviteter og til driften, og Foreningen Kongskilde Naturcenter fylder rammerne ud med aktiviteter.

Naturcenterets målguppe er meget bred og tæller blandt andet dagtilbud, skoler, lærere, pædagoger, børnefamilier, studerende og andre voksne.


Kongskilde Naturcenter byder på en naturvidenskabelig rejse langs Susåen

Vi kombinerer friluftsliv og naturvidenskab i vores projekt: En Naturvidenskabelig Rejse Langs Susåen. Formålet er at få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og komme ud i naturen omkring Susåen.

Kongskilde Naturcenter har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Friluftsrådet til at skabe en oplevelsesrejse langs Susåen. Rejsens destinationer består af basecamps med oplevelser, der skal få flere mellemtrinselever og deres familier ud for at udforske naturens kræfter.


Find rundt i området ved Kongskilde Naturcenter

Kort over området ved Kongskilde Naturcenter

Vil du være en af vores frivillige?

Kom til “Frivillig Formiddag”

Den første tirsdag i hver måned er naturcenteret værter for “Frivillig Formiddag”. Vi mødes over kaffe, te og hjemmebag, hygger, griner, reparerer, istandsætter, fikser, syr gardiner, pakker frø i poser, kløver brænde og meget andet.

I løbet af året hjælper de frivillige med formidling, forløb for skoleklasser og børnehaver, offentlige arrangementer, naturklub og meget andet, og man byder selv ind der, hvor man har tid og lyst til at være med.

Fælles for de frivillige er ønsket om at være med i et meningsfuldt socialt fællesskab, kærlighed til området omkring Tystrup-Bavelse, og ønske om at give deres egen naturglæde videre til andre børn og voksne.

©2022 Kongskilde Naturcenter – der tages forbehold for fejl og ændringer i aktiviteter – webdesign: nisted-bruun.dk


Kongskilde Naturcenter
Skælskørvej 29
4180 Sorø
Parkering på Skælskørvej 34

kontakt@kongskildenaturcenter.dk

CVR 41296615